Psykoterapi

Psykoterapi er et samarbejde og en fortrolig samtaleform, der har til formål at støtte mennesker gennem livskriser, svære følelser og fastlåste mønstre. Baglandet for psykoterapien er dybt forankret i psykologisk teori og forskning, og det er et rum, hvor der er tid og ro til at undersøge de tanker, følelser og handlinger, der spænder ben for et meningsfuldt liv.

Et bærende fundament under al psykoterapi er tryghed. Arbejdet foregår altid inden for en fast etisk ramme, og psykoterapeuten er underlagt streng tavshedspligt. Det sikrer, at alt, der deles i rummet, bliver der.

For at forstå psykoterapiens særlige rum, kan det være hjælpsomt at se på, hvordan den adskiller sig fra andre samtaleformer:

•  Psykoterapi fokuserer på det hele menneske. Den giver plads til at undersøge dybereliggende mønstre, sårbarhed, fortid og eksistentiel smerte med det formål at hele og skabe varig forandring.

•  Coaching er typisk mere fremadrettet, handlingsorienteret og fokuseret på at nå specifikke mål eller optimere præstationer i hverdagen.

•  Supervision er en faglig støttefunktion. Her er fokus på professionel udvikling, opgaveløsning og kvalitetssikring af en persons faglige rolle og arbejde.

Det eksistentiel-fænomenologiske fundament

Psykoterapien er ikke én fast opskrift. Der findes mange forskellige retninger, der alle har forskellige indgangsvinkler til det menneskelige sind.

En af de dybtgående og menneskesynsbårne retninger er den eksistentiel-fænomenologiske psykoterapi. Her anskues mennesket ikke som en maskine, der er “gået i stykker” og skal repareres, men som et væsen, der konstant forsøger at finde mening i tilværelsen. Retningen trækker tråde tilbage til filosoffer som Søren Kierkegaard og Jean-Paul Sartre, og er i moderne tid især formet af markante skikkelser som psykiateren Irvin D. Yalom og den britiske psykoterapeut Ernesto Spinelli.

For at forstå, hvordan denne retning arbejder, er det hjælpsomt at kende nogle af dens vigtigste grundbegreber:

Eksistens og Væren: Vi er altid i bevægelse

I den eksistentielle optik har vi ikke en fastlåst “kerne” eller en forudbestemt personlighed, der dikterer, hvem vi er. Vi er ganske enkelt til i verden, og vores “væren” er bevægelig. Vi er konstant i gang med at skabe os selv og vores identitet gennem vores valg, vores handlinger og vores relationer. Terapien skaber et rum, hvor vi kan undersøge, hvordan vi er i verden lige nu – og om denne måde at være på tjener os vel.

Autenticitet: At leve i overensstemmelse med sig selv

Et centralt mål i terapien er at leve mere autentisk. At leve autentisk betyder at tage fuldt ejerskab over sit eget liv og turde stå ved sine egne værdier og valg. Alt for ofte farer vi vild i de forventninger, vi tror andre har til os. Vi styres af en indre stemme, der fortæller os, hvad “man skal”, eller hvad “man bør” gøre, og mister derved kontakten til, hvad vi selv vil. Terapien hjælper klienten med at sortere i disse ydre krav for at kunne træde frem som sig selv.

Frihed og Ansvar

Som Irvin D. Yalom beskriver det, er vi fundamentalt frie til at forme vores eget liv – men med friheden følger et uundgåeligt ansvar. Mange af livets kriser udspringer netop af den svimlende følelse af at have ansvaret for egne valg (og fravalg). I terapien arbejdes der nænsomt med at gribe ansvaret frem for at lade sig passivisere af angsten for at vælge forkert.

Meningsskabelse i en meningsløs verden

Et andet af Yaloms grundvilkår er, at verden i sig selv ikke kommer med en færdigskrevet mening. Vi skal selv skabe meningen. Når vi oplever kriser, sorg eller tomhed, er det ofte fordi den mening, vi tidligere har bygget vores liv på, er krakeleret. Terapeuten støtter klienten i det svære, men livsnødvendige arbejde med at bygge en ny, bæredygtig mening op.

Det fænomenologiske blik: At møde verden, som den er

Hos tænkere som Spinelli fylder fænomenologien meget. Fænomenologi er en insisteren på at møde klientens verden præcis, som klienten selv oplever den, uden at putte oplevelserne ned i forudindtagede kasser eller stille diagnoser. Vi eksisterer aldrig i et vakuum; vi er altid i relation til verden og til andre mennesker. Det er i disse relationer, vi både bliver ramt, og det er her, vi kan heles.

Terapeutens rolle og relationens helende kraft

I eksistentiel fænomenologisk terapi er terapeuten ikke en klassisk “ekspert”, der sidder med de færdige svar og deler gode råd ud. Terapeuten fungerer snarere som det, Yalom kalder en medvandrer – et medmenneske, der går ved siden af klienten og lyser på de stier, der kan være svære at overskue alene.

Terapeuten lægger sine egne antagelser og teoretiske modeller til side for bedst muligt at forstå klientens unikke verdensbillede. Terapeutens fornemmeste opgave er at lytte åbent, stille nysgerrige spørgsmål, spejle klientens oplevelser og lade være med at dømme.

Der er bred enighed om, at det ikke blot er de kloge ord eller teknikker, der skaber forandring. Det er i høj grad relationen mellem klient og terapeut, der bærer den helende kraft. At blive mødt, set og rummet af et andet menneske, præcis som man er, skaber det trygge fundament, der gør forandring mulig.

Hvordan foregår det rent praktisk?

For mange kan det virke grænseoverskridende at starte i terapi. Derfor gøres der meget ud af at afmystificere forløbet fra start.

De første samtaler bruges ofte på forventningsafstemning og på at spore sig ind på, hvad klienten ønsker at arbejde med. En typisk session foregår som en åben dialog. Der er ingen fast pensumliste eller skabelon, der skal gennemgås. Terapeuten følger klientens tempo, og indholdet af samtalen tager afsæt i det, der fylder mest hos klienten på den pågældende dag – uanset om det er en diffus følelse af uro, en konkret konflikt eller store eksistentielle spørgsmål.

Klienten: Hvad kan man få hjælp til?

Klienter i psykoterapi er helt almindelige mennesker, der oplever, at livet brænder på, eller at de har mistet fodfæstet. Mange opsøger terapi, fordi de har brug for et neutralt og nærværende rum til at folde noget svært ud.

Typiske grunde til at opsøge psykoterapi kan være:

• En oplevelse af meningsløshed, tomhed eller at være “kørt fast” i livet.

  • Sorg og tab af en nær relation, et arbejde eller et livsvilkår.

  • Stress, angst eller udtalt uro i hverdagen.

  • Identitetskriser (hvem er jeg, og hvad vil jeg med mit liv?).

  • Svære relationer, konflikter eller udfordringer i parforholdet.

  • Et ønske om personlig udvikling og en dybere forståelse af egne reaktionsmønstre.

Gennem det terapeutiske forløb får klienten hjælp til at bære det, der er svært, og mod til at tage ejerskab over sit eget liv. Målet er ikke nødvendigvis at fjerne al smerte – for smerten er en del af livet – men at finde en måde at leve mere fuldt, frit og meningsfuldt på trods af livets uundgåelige bump.

Kontakt mig for at høre mere om muligheden for
et psykoterapeutisk forløb